Den mørke sump

" Okay, det er bare iorden" siger fuyu og går ind.

" jeg tager med dig.. Jeg ville alligevel også, lidt væk fra riget" Siger han til Fuyu

" hva siger du?" siger fuyu..

Carthmon går stille, hen imod hende men stopper op og tænker 'er det mon en god idé?'. "Fuyu vent på mig" råber han efter hende

" Flyt med." siger Fuyu og blinker og går ind i sit hule træ

"Det kan da godt være? Men når du er her, ude føler jeg mig alene!"

"Du ville alligevel ikk lade mig gå. men er jo stadig ved dig og med dig." snerre Fuyu af Carthmon

Carthmon tager, fat i fuyu og vrisser af hende " Hvorfor gik du! Du kunne i det mindste, have sagt ordenligt farvel!"

" Det kommer fra dig. Carthmon! " snerrede Fuyu og går i mod sit hule træ.

Carthmon kommer gående bag nogle gamle træer. Han ser de to stå og skændes, og blander sig straks. " Hvad har i gang i? Nu tager i jer sammen i gør!"

" ved du hvad. hvis du ikk bryder dig om mig, så lad mig være i fred.!" snerrede fuyu med blottet tænder

Amaya får hurtigt rejst sig op og hvæser med blottede tænder.

" hvaaaad" skiger fuyu og vælter amaya omkuld!!!

"Du er svag!" skreg Amaya vredt. "Du tror du er menneske, men det er du bare ikke!"

" av! slip min hånd. ord er meget vigtigt. men nej det er ikk kun mennesker der bruger ord, for at hvis deres kærlighed til hinanden!" siger fuyu lige i hovedet på amaya

Som et lyn var hun henne ved Fuyu og havde hende i et fast greb omkring hendes håndled. "Hvad er ord for dig? En måde at virke menneskelig! Du er ikke et menneske, og vil aldrig blive det!" knurrede hun surt og klemte til.

" jaja. så siger vi det." sagde fuyu

"Ingenting.. Ord betyder ingenting for mig!" snerrede Amaya lavt og kom på benene

" ja, hvad tror du." sagde fuyu.

Amaya fnyste af Fuyus ord. "Tale? Hvad skal man bruge deet til når man er som os?" sagde hun negativt.

" fint nok, du kan komme over til mig, når du gider snakke med mig." knurrede fuyu og gik tilbage mod sit træ.

"I modsætning til andre siger jeg hvad jeg tænker... ikke hvad jeg føler.." mumlede Amaya uintereseret og lod sit blå hår køre ned foran hendes ansigt mens vinden blidt kærtegnede hendes kind.

" det er fordi du ikk udtrykker din mening og så bliver det sværet at forstå.... så slap lige af." snerrede fuyu

"Du har aldrig forstået mig... Og det vil du heller aldrig..." mumlede Amaya og satte sig under et halv dødt træ..

" undskyld søs. hvis du skal være på den måde, så er jeg den der er skrædet" snerrede fuyu