Den mørke sump

"Jeg bad ikke om din mening... vel! så klap i mens jeg nyder roen..." snerrede Amaya hidsigt

"hvorfor syns du det?" spurgte fuyu " jeg elsker det her sted, her er så hyggeligt"

Amaya svarede ikke. Hun gad ikke tænke på det lige nu. Tavst sukkede hun dybt og så op mod den evige sorte himmel. "Jeg hader det her.." mumlede hun lydløst og så ned på jorden igen

" søs jeg har ingen tanker lige nu, så der er ikk noget at læse" siger fuyu, " men er du med på den ide?"

Amaya læste Fuyus tanker..

" det må du godt og jeg vil gerne hjælpe. han er mega irrerterne, nærgående. jeg giftede mig kun med ham, for at få fat i dæmonriget." snærrede fuyu så man kunne se hendes hvid tænder

"Jeg havde planlagt at dræbe ham!" snerrede Amaya næsten lydløst. Hun gik selvsikker og tavs videre.

fuyu løber efter hende. hun spørg " hvad er der galt?, ville du have ham kongen over dæmonriget?"

Amaya svarede ikke hun så væk og foldede armene barnligt over kors.

" helt ærligt søs, gider du ikk din ejen søster længer eller har du været på jagt uden at fang et bytte?" snærrede fuyu

Amaya knurrede svagt og blottede tænder.

" hejsa søs" grinede fuyu

Amaya stod lænet op af indgangen til Fuyus hule træ. Hun så ikke rigtig noget, men aligevel så det ud til hun så noget..

fuyu kommer gåene tilbage til sit gamle hule træ

Amaya bevæger sig over de mosede og sumpede områder uden at komme til at sidde fast i slammet. Hun nynner skummelt for sig selv og ser på hendes hjem. en sølle hytte af træ, som af en mærkelig grund aldrig rådner.
Hun åbner døren og går ind.

Fuyu vågner op. Hun ser at solen er på vej ned. Hun forvandler sig og flyver over i mod dæmoriget. (skriver vidre der')

Carthmon ignorrer det og løber bare helt hjem til dæmon riget ( skriver videre der)

Fuyu snupler og ligger nu på jorden uden at rør på sig

"jamen" carthmon løber væk igen.

Fuyu skubber ham væk og løber længer væk.

Han hører noget gråd og vender sig om, og ser Fuyu sidde og græde. Han skynder sig at løbe tilbage til hende og rejser hende op og holder om hende. " såså alt skal nok gå, mente det ikke på den måde"

"Carthmon" råber hun efter ham, hun falder ned op jorden og side og græder.

Carthmon begynder at stamme igen "jamen...altså... Du ved jeg vil have dig som dronning.. tænk over det og vend tilbage med et svar inden solnedgang" siger carthmon og forsvinder ud af døren.

" Hvordan skal jeg tænke på det når du lægger der og næsten ikke trækker vejret?" snerre Fuyu surt " Jeg var bange, for at miste en god ven" og fælder en tårer..........

Carthmon rejser sig, og følger efter fuyu ud af døren. Han spørger lige så stille " Fuyu? har du tænkt over mit tilbud?"